WOW Historien

WOW Park – En historie, der starter helt ude i skoven…

Skoven. Findes der et bedre sted for familier, leg og fysisk aktivitet? Det mener vi ikke, og WOW Parken står som et levende bevis

WOW Parken er den stolte virkeliggørelse af mere end 2 ½ års tanker om at skabe et fantastisk legeland til vores egne børn såvel som familie og venners børn. Vi brænder nemlig for at skabe gode legeoplevelser for alle legebørn i alderen 2 – 102 år! Og hvilken bedre kulisse findes der til at skabe en naturlegepark end skoven?

WOW parken er rigtigt nok helt ude i skoven, men det er de tanker, der har gjort forlystelsesparken til virkelighed, bestemt ikke.

Skoven har altid stået som en levende og inspirerende scene, der indbyder til leg og samvær for hele familien. Af samme årsag var det bogstavelig talt et naturligt sted at slå rødder – og det perfekte sted at ”rejse det træ”, som er udgjort af tanker om familieværdier, fysisk aktivitet, leg, læring og en sund legeplads for både børn og voksne i alle aldre.

Her har vi erfaret, at leg – og ikke mindst udfordringer – i naturen formår at frigøre potentialer for enkeltpersoner samt skabe sjov, sammenhold og holdånd for grupper.

Leg og fællesskab er trækronen på værket

”Hvorfor er vi så motiverede for at få rejst det træ, som vi har fået øje på?”. Sådan har vi spurgt os selv mange gange – både i dagtimerne og sent om natten, når tankerne har vandret.

Svaret er ikke entydigt, for vores drømme, motivation og iværksætterlyst er drevet af legens spontane væsen, fysisk aktivitet, af at opleve og udforske naturen og overvinde grænser som individ såvel som gruppe – på familieudflugt eller som teambuilding.

Samtidig har vi ønsket at skabe en anderledes forlystelsespark i Jylland, der udgør et aktiv for lokalområdet, kommune og region, som er bygget på gode og sunde værdier.

Sammen i naturen, sammen om oplevelser

Med naturen som afsæt, inviterer vi både familier, skoler og virksomheder inden for til timevis af kernesund underholdning med den gode leg som udgangspunkt. Fysisk leg, fantasi leg eller konstruktionsleg – uanset hvordan vi forsøger at kategorisere legen handler det i bund og grund om det samme: Vi er sammen, vi får gode oplevelser og vi får brugt kroppen. Alt sammen under åben himmel – helt ude i skoven.

Hør mere om vore tanker og holdninger til legeparken i vores nyhedsmail. Tilmeld dig og lær også en helt speciel historie at kende. En historie, som fortjener at blive kendt af mange flere.

Bliv en del af WOW-park historien her

Vi må i sandhed sige WOW!!!

I WOW-Park Løvstrupgård skabes der et miljø med langt til loftet og højt til himlen. Her er der mulighed for at magi og motion kan smelte sammen, i en verden hvor fantasien skaber stjernestunder for både børn og voksne

Mehli N. Nielsen og Jette Kisum

VI HÅBER, AT VI EN DAG SES OPPE I VORES TRÆ

Med venlig hilsen

Jacob Hindhede & Aage Hindhede

PS: Du kan støtte os meget ved LIKE & DELE, osv. … Med dem du kender og dem du ikke kender 🙂