Lanni Nielsen
Prøv dig selv af i den vilde skov. Her er alt lige fra Kæmpeslynger og hængebroer i 10 meters højde til underjordiske huler og sjove svævebaner.
Store grupper (+20 pers)
Firmaarrangementer
Foreninger
Skolebesøg
I de hyggelige rammer i den renoverede gamle stald er der plads til 88 gæster ved opdækkede borde. Der er f.eks. både mulighed for at anrette bar, dansegulv og buffetanretning. Stalden bliver til daglig brugt som WOW PARKs café. Du har mulighed for at leje stalden alle dage efter kl. 17.30, når parken lukker. Hvis du lejer caféen fra kl. 17.30, må du gerne invitere dine gæster til at komme fra kl. 15.30, så de kan bruge et par timer i parken, inden I skal holde festen i caféen. Det koster ikke ekstra. Caféen er ikke opvarmet.
Prisen for at leje caféen er 6.000 kr.
I forlængelse af WOW PARKs café har vi et ekstra rustikt lokale, hvor der kan sidde op til 90 mennesker ved bænke og borde. Bænkene er uden ryglæn. Der medfølger ikke service til dette lokale, og lokalet er ikke opvarmet.
Prisen for dette lokale er 3.500 kr.
Alle vores lokaler er indrettet med plankeborde, teaktræsstole og retro inventar i et på én gang hyggeligt og råt look. Faciliteterne i stuehuset inkluderer et stort industrikøkken med service og et toilet + adgang til flere toiletter i parken. Der er adgang til legerum for de mindste og en kørestolsrampe. Service er indeholdt i prisen. (Se det ved en evt. fremvisning, som du kan booke hos os).
Du kan bruge lokalerne til mange formål. Det kan være til et firmaarrangement som f.eks. udviklingsdage, netværksmøder, kick-off dage, strategidage, seminarer, konferencer og en hyggelig julefrokost. Vores festlokaler er ideelle til en firmadag, hvor I f.eks. også skal have noget teambuilding med eller uden instruktør, (som vi gerne stiller til rådighed mod ekstra betaling), når I skal tænke store tanker og brainstorme i højderne
Det kan også være til private fester som fødselsdag, konfirmation, en anderledes og sjov polterabend, reception, bryllup, sølvbryllup eller barnedåb. Vores industrikøkken sikrer hurtig oprydning og opvask.
Vi stiller A/V-udstyr rådighed, f.eks. til et firmaarrangement i inspirerende omgivelser og højstole, eller hvis du holder en privat fest. Hvis du ønsker, at vi skal holde et foredrag om stedet som tidligere børnehjem, om hvordan parken er blevet til, og om vores liv som iværksættere, gør vi det gerne mod betaling.
Hvis der er andet, du har brug for, forsøger vi at finde en løsning ud fra dine ønsker.