Job hos os

NYT JOB?

Frisk og udadvendt parkguide til WOW-Park søges!
 
WOW-Park er i en rivende udvikling, og vi har brug for flere hænder.
 
Kunne du tænke dig at arbejde i en vestjysk lege- og forlystelsespark, hvor du kommer til at møde en masse spændende mennesker? Så læs mere i dette jobopslag.
 

Kvalifikationer:

  • Du skal kunne arbejde fuldtid de næste 6 måneder.
  • Du skal have mulighed for at arbejde på både hverdage, weekender og ferier fra kl. 9.30-17.30.
  • Du skal minimum være 18 år, være udadvendt, have let til smil og så selvfølgelig være helt tosset med børn 🙂

Jobindhold:

Er det dig, der bliver en del af team WOW-Park, så bliver det din opgave at servicere både danske og udenlandske legebørn i alderen 2-102 år.

En WOW-Park guide løser på timeløn en række varierende praktiske opgaver, som bl.a. er:

Passe entré og café, tale med gæster, tømme skraldespande, fodre geder, tænde bål, feje, rengøre toiletter og potter og pander, gå tur med vores maskot, fylde varer op, holde opsyn med gæsterne rundt i hele parken, give en gæst en gyngetur, udfylde tjeklister og mange andre alsidige opgaver.

Det overordnede mål er at skabe nogle fantastiske rammer og oplevelser for både store og små gæster og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø for dine kolleger, så alle drager hjem fra WOW-Park med et stort smil og en god oplevelse.

Hvem er du?

Har du sabbatår mellem uddannelser? Eller bare et ledigt halvt år, hvor du har lyst til at sprede smil og god energi herude i WOW-Park, så skriv en mail til info@wowpark.dk.
Fortæl os om dine stærke og svage sider, dine erfaringer, dine mål i livet, og hvorfor det netop er dig, der skal med på vores team.

Ansøgningsfrist: 

Stillingen besættes, når vi finder den rette person. Finder du det interessant, så send din ansøgning hurtigst muligt.

 

Uopfordrede ansøgninger:

Er det ikke lige dette job, du søger, men brænder du alligevel vildt for at være med til at gøre en forskel i vores park, så er du altid velkommen til at sende en ansøgning til info@wowpark.dk

Ved at fortsætte med at bruge webstedet accepterer du brugen af ​​cookies. mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close