Den spæde idé
Kan vi genskabe barndommens legeminder?
WOW PARK konceptet er skabt af brødrene Jacob og Aage Hindhede i 2013, hvor den første WOW PARK åbnede i Skjern. “Vi var børn hjemme på gården i Vestjylland, hvor vi svingede os i træerne og fik brugt en masse god energi i naturen. Det var disse legeminder, der inspirerede os til at starte WOW PARK. Vi ville genskabe kontakten til naturen og gøre det sjovt for både børn og voksne at lege sammen i skoven.”
Den første park
Fra fortidens børnehjem til fremtidens legepark
Den første park er skabt på gården Løvstrupgaard som fungerede som børnehjem fra 1899 – 1973. Sammen med oprettelsen af børnehjemmet, blev der anlagt en stor have og plantet en masse træer, som betyder, at omgivelserne i dag fremstår som en frodig løvskov.
Derfor var Løvstrupgaard en perfekt ramme for den første WOW PARK. Med denne historie synes vi, at det er helt fantastisk, at der bliver ved med at komme børn her på Løvstrupgaard.
Med WOW PARK ville vi skabe et univers, hvor store og små leger og lærer i skoven. Hvor man får pulsen op og sætter gang i fantasien.
Aage Hindhede
Medstifter i WOW PARK
Den store to'er
En ny stor park i "børnenes hovedstad" i Billund
WOW PARK Billund åbnede i juni 2020. På det enorme naturareal har vi plantet mere end 7000 nye træer, flyttet 40.000 m3 jord og nænsomt monteret de mere end 100 legeelementer i trætoppene, under jorden og i skovbunden. Vi har bygget et smukt og børnevenligt spisested, samt en hyggelig butik og iscafé og meget mere.
I WOW PARK Skjern har vi gjort os en masse erfaringer, som vi kan bruge i WOW PARK Billund. Her folder vi vores drømme endnu mere ud – med en væsentligt større park og med ambitionerne i top på alle parametre.
Vi glæder os til at få aktiveret endnu flere legebørn. Vi har set utallige forvandlinger af folk, der troede, de var for gamle til at lege, som pludselig er dem, der griner allerhøjest.
Jacob Hindhede
Medstifter i WOW PARK