Besøg det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. Her er uhøjtideligt, smukt og sjovt – og alle er hjertelig velkomne!
Vi elsker den ukrukkede tilgang til kvalitetsmad, som kendetegner street food. Det er derfor inspirationskilden til vores menu og den madoplevelse, der venter jer.
Burgere – et udvalg af lækre burgere lavet med enten planter eller langtidsbraiseret kød.
Pizzafoldies – en slags pizzasandwich, der med garanti får tænderne til at løbe i vand.
Kartofler – små lækre kartofler med smagfuld dip.
Salatbowler – spændende salater, der forkæler både øjne og smagsløg.
Drikkevarer – juice og sodavand.
Spis en velfortjent is, når benene trænger til et hvil. Vi har et stort udvalg af varianter og topping til gammeldags is, soft ice og slush ice.
Vi har naturligvis også et udvalg af kaffe, te, lækker kage og søde sager.
Bålstegte skumfiduser er efterhånden blevet en klassiker på linje med snobrød og popcorn. Tag plads omkring bålet og lad hyggen begynde!
Snobrødsdej, popcorn og skumfiduser kan købes i parken, og vi har snobrødspinde og popcornsnet til låns.
Ved Skovhuset kan I grille medbragt mad på parkens grillsteder. Det er gratis, og der er god plads og god stemning!