Gå på opdagelse

Alt dette kan du opleve i WOW PARK Billund

Træer med trætophytter, netgangbroer og svævebane i WOW PARK Billund

Aktiviteter for alle

Få gang i kroppen, legen og fantasien

Prøv dig selv af i den vilde skov. Her er alt lige fra Kæmpeslynger og hængebroer i 14 meters højde til underjordiske huler og sjove svævebaner. Besøg også Vandets Verden og krea-værkstedet. En af de
oplevelser i Sydjylland, du SKAL prøve.

GIGANTEN i WOW PARK Billund med en person, som er på vej ned i LYNET

Kæmpe rutsjetårn i  WOW PARK Billund

Skandinaviens højeste fritfalds-rutsjetårn

I GIGANTEN kan de modigste af jer tage LYNET – parkens nye 20 m. fritfalds-rutsjebane eller en af de andre seje rutsjebaner. Hele familien kan opleve den vilde udsigt fra tårnets top i 25 meters højde.

Pige på vej over i en netgangbro fra træ til træ højt oppe

Leg løs i trækronerne

Trætoplegehuse, rutsjebaner og hængebroer i 14 meters højde!

Har du nogensinde leget helt oppe i trækronerne? Rutsjet ned i fuld fart? Løbet fra træ til træ i sjove hængebroer? Prøv det i WOW PARK, som er fyldt med leg og spænding i højden! Prøv også vores 40 meter lange kælkebakke oppe fra tårnet – du kan sagtens kælke, selvom det er sommer.

Image Alt Text

Der er mange sjove aktiviteter, og der er garanti for et godt grin.
Vi havde en super god dag.

Anne-Mette Thygesen

Flere børn oppe i et net hvor de leger med bolde i WOW PARK

Hop, kravl og sving dig

Giga-net i træerne, sjove svævebaner og vilde Kæmpeslynger 

Hop løs blandt kæmpebolde i et af de store net på op til 300 m2 højt oppe i træerne, giv den gas i en af de mange svævebaner – og tag en slynge-battle med mor eller far i Kæmpeslyngerne!

Lille dreng kigger ud fra underjordisk hule i WOW PARK Skjern

Kan du finde vej?

Underjordiske huler, snoede gange og kæmpe labyrinter

I WOW PARKs underjordiske univers kan du kravle på eventyr og finde de små legehuler i de mange snoede gange. I labyrinterne oven over udfordres hele familien til at finde vej gennem pileskoven og Kæmpelabyrinten.

Mor og datter i gang med vandleg i WOW PARK Billund

Sæt vandet i bevægelse

Vandets Verden – et sjovt univers med vandleg 

Man bliver aldrig for gammel til at lege med vand! I Vandets Verden kan I lege med små skibe i de mange minifloder, lære hvordan slusen fungerer, lave dæmninger, få vandet til at skifte retning og hejse spandene højt op. 

Image Alt Text

“Super og nytænkt oplevelsespark. Glimrende ny oplevelsespark i Billund. Fedt at nogen nytænker måden, man kan drive oplevelsesparker med super oplevelser/lege for hele familien og på naturens præmisser. Vi havde en super dag, og online billetbooking var let. Valgte at købe årskort efter dagen - vi kommer tilbage!".

HDHH, Tripadvisor

3 generationer hygger sig sammen ved bord og bænke i Skovhuset i WOW PARK Billund

Slip kreativiteten løs

Krea-værksted med sjove materialer

Byg løs og skab finurlige figurer sammen! Fold kreativiteten ud i WOW PARKs krea-værksted med værktøj, træ, maling og sjove materialer. 

Far og datter klatrer i WOW PARK

Hyg jer i lege- og spillezonen

Balancebaner, vikingespil og konkurrencer

Vind kampen med mor og far i en af WOW PARKS mange battle-fields. I kan spille fodboldpool, gå på line og spille gamle vikingespil.

Mor og søn snakker med en klappeged i WOW PARK Skjern

Tryg leg for de yngste

Søde klappegeder og legeområde for de små

Læg vejen forbi de søde klappegeder og hils på gamle Villy, frække Frida og lille Mads. Gederne er tamme, og de er vilde med at få lidt græs serveret fra din hånd! Eller slå jer ned på et tæppe i græsset ved vores legeområde, hvor de mindste kan lege i finurlige legehuse og sjove kravlebaner – trygt og sikkert.

Image Alt Text

Super fedt sted. Vildt imponerende og noget for legebørn i alle aldre.
Dejligt og særdeles venligt personale.

Jan Hansen

En familie sidder og hygger sig i parken i WOW PARK Skjern

Hygge ved bålet

Snobrødshygge, popcorn og s'mores

Hyg jer omkring bålet med snobrød, popcorn og lav jeres egne lækre s'mores. Både snobrødsdej, popcorn du selv skal poppe, kiks og skumfiduser kan købes i parken.

Bål med flammer og to personer ved bålet

Hæng ud og smid benene op

Hængekøjelund, bålsteder og kaffeslabberas

Til brugte ben, teenagere og kaffetyper har vi selvfølgelig lavet et dejligt hænge-ud-område. Her er fantasifulde hængekøjer, hyggelige bålsteder og terasser, hvor I kan slå jer ned med tiltrængt kaffe og velfortjent is. I Hængekøjelunden og ved bålstederne kan I hygge jer med popcorn, skumfiduser og snobrød.  

Madladen indefra i WOW PARK Billund

Gør maven glad

Spisested i skoven, iscafé, stort overdækket madpakke-hus, grillpladser og bålsteder

Når sulten – eller lækkersulten – melder sig, kan I besøge det finurlige og børnevenlige spisested Madladen, hvor den kæmpestore sommerfugl, dreje-rundt-træet, og andre overraskelser venter. I kan også lave en hyggelig picnic i skoven blandt alle aktiviteterne eller grille ved Skovhuset. 

  • calendar-3

    Åbningstider og events

    Se hvornår parken er åben og hvilke fede events, der er i kalenderen.

  • navigation-smartphone-finger

    Find vej

    Sådan finder du vej og parkerer gratis lige ved parken.

  • maps-mark

    Oversigtskort

    Sluk bare for gps’en – her er et kort over aktiviteterne i parken.

  • dog-leash

    Vovsen er også velkommen

    Familiens bedste ven er naturligvis mere end velkommen i parken. Så tag bare den firbenede med – men husk en hundesnor. Og glem heller ikke poser til hundens efterladenskaber.