Go’ mad

  • Go’ mad gir’ go’ energi! Tank kræfter i vores sunde café.
  • Vi tør godt at garantere dig, du får brugt go’ energi i på forlystelserne i legeparken. Og heldigvis har vi det helt rette menukort, der giver nye kræfter.

I vores café finder du nemlig:

  • Pølser uden tilsætningsstoffer fra den lokale slagter
  • Pølsebrød med fibre
  • Sandwich (Skinke m/ost eller Salami m/ost)
  • Pizza Prosciutto/Skinke Mini (Frusta)
  • Pølsehorn med ketchup
  • Cookies
  • Snobrød og popcorn samt tilhørende grej til at lave det over bål
  • Økologisk slush ice (i højsæsonen)
  • Økologisk kaffe, te, diverse økologiske juicer
  • Økologisk saft fra Søbogaard
  • Lækker økologisk is med birkesaft og sukkertang fra Skarø
  • Økologisk is i 6 varianter fra Hansens Flødeis

…og endnu flere lækre sager, der gør godt i kroppen efter en dag i toppen.

Hvis du selv har lyst til at medbringe din egen mad og drikke, er du naturligvis også velkommen til det.

Sæt dig til rette i naturens pragtfulde omgivelser

I WOW Park er der masser af muligheder for at sidde og nyde din egen medbragte mad.

Du kan sidde under åben himmel og nyde smagen fra din egen mad og drikke, men du er også velkommen til at sætte dig ved borde og bænke inde i den smukke gamle renoverede stald.

Forkæl de sultne ganer med sunde vaner

WOW-Park har bevidst valgt ikke at sælge slik, friture og sodavand. Når den del ikke hænger og frister de store og små børn, så spørger de slet ikke deres forældre, om de må få det.

Til gengæld har vi en lang række andre appetitvækkere på menuen, der er udvalgt, fordi vi brænder for lækre kvalitetsprodukter – gerne fra lokalsamfundet.

Derfor har vi et frisk menukort med f.eks. den lokale slagtermesters hjemmelavede grillpølser uden tilsætningsstoffer, økologisk is fra Skarø Is og fra Hansens Flødeis og økologisk friskmalet kaffe. Kaffen er altid nymalet fra egen kaffekværn og serveres frisk med aromaen intakt og temperaturen på de helt rette grader.

En anderledes forlystelsespark med fut i

Ja – det tar lidt tid at lave popcorn over bål, og måske brænder de på. Men det er faktisk den slags slowlife, som vi er fan af i WOW-Park.

Duften af bål, bål-popcorn, snobrød og grillmad, skaber en særlig afslappet stemning.

Hvis I skal bruge et ekstra stort bål, fordi der skal grilles kød eller pølser, så skal man selv sørge for at fylde ekstra brænde på. Da det er en naturpark ser vi helst, man benytter de bålgrill, hvor der bliver brugt træbrænde. Men skal der grilles meget kød på kort tid, så bedes I henvende jer til personalet, som vil henvise til kuglegrill og grillkul.
Hvis du på dagen vurderer, at det vil være godt, at der bliver tændt op for et ekstra bålsted, skal du endelig rette henvendelse til personalet. Så vil vil de med glæde være behjælpelig.

Bestil en lækker grillpakke til gruppen

Kommer I som en gruppe, har I mulighed for at bestille en velsmagende grillpakke, som vi opbevarer og udleverer, når I holder spisetid.

Skal bestilles min. 7 dage før ankomst på [email protected]. Min 20 personer.

Ved at fortsætte med at bruge webstedet accepterer du brugen af ​​cookies. mere information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close